Herregod træning af Birgitte Nymann & Nicolai Lehmann
Herregod træning er en træningsbog for mænd med fokus på optimal
træning af kroppen, både hjemme og i træningscentret.
I bogen kan man bl.a. læse, hvordan man laver et gennemtænkt
træningsprogram, så det dækker ens behov, og hvordan man kan
teste sin kondition, smidighed og udholdenhed.
Desuden indeholder bogen et afsnit om, hvordan man coacher sig
selv og holder motivationen oppe.
I disse år vinder pilates, yoga og EFFEKT frem, men disse skal
ikke udgøre den primære muskeltræning for mænd på lang sigt,
hvis den maskuline krop skal komme til sin ret.
Der skal målrettet grundtræning til med fokus på power, behændighed,
smidighed og styrke.
Mandens krop er skabt til at være stærk og hurtig, så han kan nedlægge
sit bytte, bære tunge ting og beskytte sin familie.
Mandens krop skal udfordres som den er skabt til det,
derved ændres kroppens udseende mod det optimale, og sundheden ligeså.
Derfor skal mandens grundtræning være styrke og hurtighed.
Fra bogens indhold:
Muskeltræning
Træning af kondition og udholdenhed
Lav et gennemtænkt træningsprogram
Coaching af dig selv
Smidigheds- og muskeltests
Konditions- og udholdenhedstests
Udgivelsesdato: 5. januar 2007