VI MOTIVERER MENNESKER TIL BEDRE TRÆNING


FITPartner Danmarkk er katalysator for god og vedholdende performance-træning i både små og store centre.

Vi leverer produkter af tårnhøj kvalitet, og vi ved, at den rette indretning af et center kan være dét ekstra, der fastholder brugerne

Vi indretter alle typer af centre

DESIGN DIT CENTER EFTER OMGIVELSERNE OG MÅLGRUPPEN 

Uanset om du skal etablere et nyt center eller gentænke et eksisterende, så hæv blikket fra lokalerne. For du får kun succes, hvis du tager udgangspunkt i, hvor centeret ligger, og hvem der skal bruge det.


OMRÅDET OG EJENDOMMEN Det siger sig selv, at omgivelserne har stor betydning for dit center. 

Et center i en baggård i Rødovre har et andet udtryk end et center i et indkøbscenter eller et center på havnefronten.
Det handler om at finde en stil, der passer lige dér, hvor dit center ligger.
"Vi bestræber os altid på at give centeret et udtryk, der komplimenterer omgivelserne.
Udstyret er ens, men de indvendige omgivelser varierer", fortæller projektchef i fitness dk, Boaz Kopenhagen.

Ejendom og naboer er med til at afgøre opbygningen af centeret.
Typisk skal ventilationen optimeres, og der skal etableres særligt køl i holdsale.
Elinstallationer skal tilpasses cardio-udstyr, og der skal både laves lydregulering og gode bade- og parkeringsforhold.

Gamle bygninger er generelt sværere at etablere centre i, mens nyere bygninger med betondæk mellem etager giver færre støjgener.
Det betyder ikke, at du skal undgå gamle bygninger, for de kan have masser af charme og potentiale.

Du skal bare lave et ordentligt forarbejde, så de ikke sætter en stopper for dine drømme.

KUNDEGRUNDLAGET 


Forskellige geografiske områder har forskellig demografi og dermed kundegrundlag.
Større byer giver mulighed for at dyrke nichér, men der er typisk mange centre om buddet. Ligger dit center derimod i provinsen, kræver det bredde i udbuddet eller stærk profilering og specialisering, der kan trække kunder til fra oplandet.
At analysere konkonkurrencesituationen og målgruppens ønsker, behov, motivationer, barrierer og økonomi, før du tager væsentlige beslutninger om dit center, er derfor altafgørende. Det kan virke basalt, men det gør det ikke mindre vigtigt. "I kraft af at vi beskæftiger os med medical fitness, har vi potentielt en stor målgruppe. Men vi har valgt at satse på det voksne segment. Det afgør både, hvad vi har på væggene, og hvem du møder i receptionen", fortæller Lars Bryde Lind, der er medejer af FysioDanmark Hillerød

STORT BEHOV FOR PROFILERING


I hovedtræk findes der to typer af fitnesscentre: full service og boutique – dog med mange varianter i hver kategori.
Den første type er det traditionelle fitnesscenter, der udbyder forskellige former for træning.
Her findes lavpris-centre og premiumcentre – og en stor gruppe midt imellem, som generelt kæmper med at positionere sig.
Men her findes fx også fysioterapiklinikker og mindre centre i virksomheder, sportsforeninger og på hoteller. Boutique-fitness har en specialiseret profil.
Det kan være pilates, yoga, cross fit eller noget fjerde. Her er masser af potentiale for at profilere sig – men også et mindre kundegrundlag.

Uanset hvilken type center du satser på, så skal du være klar på at tilvalg er lig fravalg. Og at alt skal være gennemført og målrettet netop dit område.

REJSEN GENNEM CENTERET

Den gode træningsoplevelse er ikke en time på løbebåndet med blikket fæstnet på kilometertælleren og så hurtigt ud af centeret igen. Træning skal være både udfordrende og inspirerende, og derfor skal brugeren føle sig velkommen og godt tilpas – og blive ledt gennem centeret på den mest optimale måde.

ÉN ZONE PR. TRÆNINGSFORM Zoneinddeling er en populær måde at gribe indretningen an på især i store fullservice-centre. Det handler om at sætte sig i brugerens træningssko og forestille sig, hvordan vedkommende bevæger sig gennem centeret. Zoner og udstyr skal placeres, så det inviterer til at blive brugt, og så brugeren ikke er i tvivl om, hvad der skal foregå i netop denne del af centeret. På den måde skaber zoneinddeling overblik. Samtidig taler zoneinddeling godt ind i tidens tendens til personlig træning og træning i mindre grupper, fordi zonerne giver en oplevelse af variation og flow i træningen. Det kan også inspirere brugere, der ikke er vant til at træne så hårdt, fordi de kan iagttage andre og se, hvad træningen kan drives til. Og på sigt er det jo de fleste kunders mål at rykke sig

DE SMÅ DETALJER, DER GØR EN STOR FORSKEL

Du er langt, hvis du har taget højde for omgivelserne og målgruppen i opbygningen af dit center, inddelt det i zoner og fyldt det med godt udstyr. Men hvis du skal overgå kundernes forventninger – og det skal du jo helst – så skal du sørge for, at de også bliver mødt af fine detaljer og kompetent personale

Vi mennesker er drevet af oplevelser – også når det gælder træning. Og de fleste af os elsker at blive positivt overrasket. Det kan vi blandt andet blive, når der er kælet for detaljerne. Og hvis vi opdager nye detaljer, hver gang vi skal træne, så får vi lyst til at komme igen. "Det er guld værd for et center, hvis brugerne deler deres gode oplevelser på sociale medier og med deres netværk. Og måden, de får gode oplevelser på, er ved at overgå deres forventninger", som CEO Dion Guldbjerg fra oplevelsesbureaet Montdor udtrykker det.

TE I SOFAEN OG SKO I FINE NET 

Du kan arbejde med detaljerne på mange måder. Det kan fx være ved at gøre meget ud af overflader på træningsudstyr, ved at investere i særlige møbler til et loungeområde, ved at sætte forskelligt wallpaper op og ved at sælge mad og drikke, der styrker centerets profil. Eller det kan som i yogacenteret Senses, tilfælde være ved at underbygge det rene og rolige udtryk ved at være mobilfrit område, servere te i sofaområdet og ved at udlevere fine net til brugernes sko i receptionen. "Det er meget bevidst, at Senses er indrettet anderledes end et traditionelt fitnesscenter. Jeg kan godt lide organiske materialer, så meget er lavet af træ, og ventilationen er pakket ind i en græsmåtte", fortæller indehaver Susan Søgaard

ET SMIL I RECEPTIONEN

Oplevelsen i et træningscenter afhænger i høj grad også af de ansatte. Dem, der står i receptionen, og dem, som underviser på hold eller agerer personlige trænere. For det er de ansatte, der interagerer med kunderne og sikrer loyalitet. En dårlig receptionist kan være årsag til, at brugeren ikke føler sig velkommen eller får booket det rigtige hold og derfor ikke kommer igen. Mens en kompetent personlig træner kan være den udslagsgivende faktor for, at brugeren træner optimalt og rykker sig. Derfor er det ligeså vigtigt at investere i de rigtige medarbejdere som i det rigtige udstyr. Og hvis de ansatte elsker at komme i centeret, så gør kunderne det også.