Top
Menu Luk

Vi vil

være

bedst

FITPartner har en ambition om at styrke sin position på markedet som leverandør af udstyr inden for performance fitness.
Det vil sige udstyr til almindelig fitness, fysioterapi, medical, wellness og sport som fx crossfit.

Det vil vi gøre ved at indtage en brandposition baseret på kompetencer og værdier, hvor vi ser det som vores fornemmeste opgave at gøre vores kunder i stand til at motivere deres brugere til god og vedholdende træning.

For det, der holder vores kunder vågne om natten, er udfordringen med at fastholde deres kunder.
Der er stor udskiftning blandt medlemmerne i alle centre, så hvis vi kan hjælpe dem med at vende den udvikling, så står vi stærkt.

Hos FITPartner snakker vi ikke om kunder, det ligger i vores navn, at vi agerer som en partner og lægger vægt på samarbejde.
Derfor ser vi træningscentrene som samarbejdspartnere, og deres kunder som brugere af vores udstyr og indretning.

Mens mange af vores konkurrenter i dag fokuserer på pris, produkter og størrelse, fokuserer vi på kvalitet.

Vi vil være de bedste – ikke de billigste eller største. Og vores vedholdende fokus på high-end produkter og på brugerne af det udstyr, vi sælger, giver os muligheden for at indtage en unik position i branchen.

 

FITPartner er en katalysator for god og vedholdende performance træning i både små og store centre.

Vi ved, hvordan mennesker bliver motiveret til at træne, og vi leverer produkter af høj kvalitet, der hjælper dem på vej.

 

 

Vi har en ambition om ikke blot at levere produkter af høj kvalitet men også viden om, hvordan brugerne bliver motiveret til at bruge dem.

Det ligger klart i vores idé om at være en sparringspartner og i vores ønskede position som en kompetence- og værdibaseret virksomhed, at vi tilbyder noget ”ekstra” til de produkter, vi leverer.

Dét ekstra er dels hjælp til indretning – dels viden om træning, tendenser og produkter. Fællesnævneren er et fokus på brugernes motivation til at træne, og dermed kan en særlig indsats på netop de to områder være med til at sikre os den ønskede position.